WellNess 4 your
Home Massage Om mig Book en tid Fotogalleri kontakt Facebook
  WellNess4your.com is the ultimate WellNess destination with alot of WellNess opportunities! Bestil tid nu! Click here!
WellNess 4 your
Home
Massage
Om mig
Book en tid
Fotogalleri
kontakt
Facebook
WellNess 4 your
















Massagens formål og indvirkning på kroppen

wellness4your.com

Massagens formål:
Gennem massagen lærer du at slappe af, så kroppens stresstilstand aftager.Når en muskel masseres, smidiggøres de tykke og spændte muskelfibre, der før lukkede for blodomløbet, således at der nu løsnes op for spændingen og sørges for fri blodgennemstrømning. Musklen kan nu komme af med de ophobede affaldsstoffer, mens iltoptagelsen også bedres. Sådan fjernes spændingerne lidt efter lidt, og smerten aftager.

Massages indvirkning på kredsløbet
Forskere har konkluderet at når kroppen masseres, øges cirkulationen i venerne som dermed hjælpes med at transportere blodet tilbage til hjertet. Derfor er det vigtigt altid at massere mod hjertet, for at hjælpe med denne transport. Massage får blodkarrene til at udvide sig, hvilket giver en god blodgennemstrømning i musklerne, som derved får lettere ved at komme af med affaldsstoffer. Undersøgelser (Bl.a Goats et al. 1994) har også vist at massage kan hindre dyb venetrombose. (Dyb venetrombose er blodpropper i venerne i benet (læg og lår)

Stress
Vi kender alle sammen til en stresset periode, hvor vi har for mange ting om ørerne, eller der sker ændringer i vores liv, som vi skal lære at leve med. Stress kan vise sig gennem forskellige symptomer, der enten optræder enkeltvis eller i kombination. Når kroppen gør opmærksom på stress, viser det sig oftest ved følgende symptomer: muskelspændinger, overfladisk vejrtrækning, myoser, hovedpine, mavesmerter, forhøjet blodtryk, uro i kroppen, søvnbesvær og træthed.

Muskelspændinger
Når muskler spændes, bliver muskelfibrene tykke og lukker delvist for blodgennemstrømningen. Derved ophobes der affaldsstoffer, og musklen kommer derfor til at mangle ilt, som ellers er en forudsætning for, at den kan slippe spændingen igen. Dermed begynder en ond cirkel, eftersom muskelspændinger giver smerter, der automatisk får en til at spænde yderligere. Den samme situation opstår for åndedrætsmusklerne. Når åndedrætsmusklerne er spændte, kan brystkassen ikke give ordentligt efter, hvilket er en forudsætning for en dyb vejrtækning. Vejrtrækningen bliver derimod kort og overfladisk.

Myoser
Hvis muskelspændinger optræder i en længere periode, kan de udvikle sig til myoser. Myoser er indkapslede muskelspændinger med meget dårlig blodgennemstrømning.

Hovedpine
Muskelspændinger eller myoser giver meget ofte hovedpine. Hovedpinen kan f.eks. stamme fra muskelspændinger fordi man ubevidst bider tænderne sammen, skærer tænder om natten, spænder enten skulder- eller nakkemuskler, hovedbundens eller ansigtets muskler. Der er f.eks. mange mennesker, der rynker brynene, uden at det er nødvendigt.

Dårligt kredsløb
Dårligt kredsløb vil sige at blodomløbet fra hjertet ud til kroppens celler og tilbage til hjertet er besværet og sker uregelmæssigt. Dette skyldes hovedsagligt én ting, nemlig manglende motion. Når vi motionerer, bruger musklerne eller får massage, trykker musklerne på venerne, således at blodet skubbes videre og løber hurtigere tilbage til hjertet. Vi lever i en tid, hvor kroppen kommer i anden række, og glemmer at tænke på, at hvis kroppen ikke fungerer, er vi tvunget til at stoppe alle andre aktiviteter. Derfor er det utrolig vigtigt at få den motion, herunder også massage, som kroppen kræver. Tænk på, at en meget stor del af befolkningen sidder ned hele dagen på deres arbejdsplads eller i skolen, uden at få rørt kroppen.

Stofskiftet
Et velfungerende kredsløb øger kroppens stofskifte. Den mad, vi spiser, nedspaltes i så små stykker, at det næringsmæssigt vigtige i maden (kulhydrater, proteiner og fedtstoffer) kan føres med blodet rundt og uddeles til kroppens celler. De rester af maden, som kroppen ikke kan bruge, kaldes for affaldsstoffer og fjernes ligeledes fra kroppens celler via blodet. Gennem massage øges blodomløbet, og således vil stofskiftet bedres.

Idrætsskader
Der findes utallige former for idrætsskader, og de kan ramme alle dele af legemet, selvom de er mest udbredt i de dele, der udgør vores bevægeapparat: knogler, led og muskler. Massagens opgave er at reducere arvævsdannelsen, når en skade er sket, så helingsprocessen fremmes. Jo hurtigere en skade heles, des større mulighed er der for opnåelse af normal funktion, mens ubehandlede skader ofte fører til kronisk besvær med smerter og gentagne skader. Som forebyggelse mod idrætsskader er jævnlig massage essentiel, da musklerne smidiggøres og strækkes til deres normale længde.

Bestil tid her, Tlf Nr: +45 42167689 Svinninge.
Eller Book en massage hjem i stuen.
WellNess 4 your


















Hjem Massage Om mig Book en tid Fotogalleri kontakt Facebook
Copyright © 2019 WellNess4your.com